En hjemmelavet ventil tang klare det.
Da først ventilerne var ude kunne jeg ikke lade være med at hive ligesliberen op ad skuffen og glatte kanalerne ud. Der var en stor kant hvor ventilsædet møder topstykket. Det kan måske give smule bedre motorgang.
Der kan slibes og gøres meget mere ved kanalerne, men det bliver ikke nu.
Efter slibningen af kanaler sku jeg prøve at slibe ventilerne med slibepasta. Biltema har varene til en rimelig pris.
Topstykke og cylinder havde et par knækkede køleribber så de kom med på arbejdet og blev svejst med Tig'eren.
Der bygges op af et par gange med lav varme og tilsatstråd..
En del gevind var revet og der havde de tidligere ejere sat gennemgående bolte og møtrik på bagsiden. Jeg bruger rep sæt fra v-coil til at lave gevindet med, det virker fint og bliver stærkere end det var fra fabrikken.
Koblingsnavet som var knækket bliver forhåbentlig udskiftet med et nyt som jeg har fundet på Ebay. Alle andre sku ha op til 500kr for et brugt. Men fandt et nyt til 75kr i Durban i syd afrika. Fragten er 180kr og jeg ved ikke hvad posten ska ha i importgebyr men det vil tiden vise. Sælgeren har solgt vildt mange mc reservedele som er helt nye, både til yamaha, kawasaki, suki osv.
Det har lidt ir efter at ha ligget på et lager i så mange år..
Motorblokken har fået en gang motorlak fra biltema. Deres spraymaling kan jeg varmt anbefale, det er billigt, det holder godt og så tørre det hurtigt.
Cylinder og topstykke får samme tur.
Sideskjoldene er kun sat på for at undgå maling inde i motoren, de bliver børstet med en grydesvamp så de bliver rå i overfladen.
En kasse med bolte, aksler, møtrikker, små beslag og skiver er børstet rene med den roterende stålbørste så de er klar til el-galvanisering. Det er jeg spændt på hvordan det bliver.
De sidste ting er ved at blive gjort klar til sandblæsning. Beslaget til bremsekaliperen bagpå skulle modificeres så den induktive føler der følger med speedometeret fra motogadget kan skrues i og måle hastighed via boltene til bremseskiven. Det er en lille 5mm føler. Normalt sidder den ved forhjulet men jeg sætter den bagpå så ledningen bliver skjult af bremseslangen.. Og så måles hastigheden stadig når forhjulet hænger i luften :-))
Delene der var afleveret hos Roskilde galvanisering til El-forzinkning er kommet hjem igen. Det er helt utroligt hvordan de rustne skruer og bolte er kommet til at se ud igen, og så er det ikke en gang særlig dyrt! Det er kun metal der bliver behandlet i overfladen så alle låsemøtrikker virker stadig. Det skulle efter sigende også fungere rigtig godt på bremseslanger som bliver som nye.
Topstykket er blevet samlet igen.. Men inden det ryger på motoren igen ska der justeres ventiler. Det er med løse brikker som ligger ovenpå løfterne. Den her på billedet er 2,75mm, det er den tykkeste på den her motor.. Den mindste er 2,30mm. Afstanden mellem ventilløfter og knasten ska være 0,03-0,08mm.
Cylinder og topstykke er malet sort.
Men det stikker også mere og mere imod den oprindelige plan som var cyklen skulle være lidt 'rat',rå og ikke polerede på nogen måde....
Er kommet lidt videre med udstødningen. Den blev ca 25cm kortere med en skæreskive, og har tænkt lidt over hvordan enden skulle se ud. Jeg laver den med en konus og et 60mm rør. Konusen er drejet af en stump aksel på jobbet. Den kommer til at ligne de populære "megaphone" udstødninger som tit ses på cafe racere. Jeg laver en fløjte og stopper i enden før den blir svejst sammen for at dæmpe bare en lille smule.
Konusen skulle måle 84mm på den store diameter. Desværre havde vi kun 80mm som det nærmeste så jeg måtte svejse lidt mere materiale på. Det er det blanke stykke man kan se hvor konusen er størst.
Så er fløjten blevet svejst sammen med enden. Fløjten er lavet af noget plade vi havde en stump liggende af som så er bukket rundt om et rør. Jeg køber noget udstødningsuld fra biltema og vikler rundt om fløjten med ståltråd inden det hele blir svejst sammen.
Stellet ryger forhåbentlig afsted maler i morgen, sammen med de mange andre dele der ska males. Fælgene blir blanksorte så de er nemmere at holde pæne. Resten blir matsort.Min kollega frode klarede sandblæsningen med firmaets kæmpe blæser
Efter en tur i drejebænken er konusen blevet pudset lidt mere.
Dækslerne ved knastaksklerne fik en tur på drjebænken i dag.. Så er de også klar
Potten er svejst færdigt og mangler kun en gang maling. Den gamle rustne, bulede udstødning der hang og dinglede da jeg købte cyklen har fået nyt liv og helt sikkert mere lyd!
No comments:
Post a Comment