Friday, May 30, 2014

Projekt GS750 er så småt i gang




Jeg har længe gået og tænkt hvad jeg skulle i gang med efter at GT'eren efterhånden er som jeg vil ha den ska være.. Sigtekornet blev stillet ind på noget GS.. Især 550'eren. Da den har 6 gear og er perfekt dimensioneret til den slags café racer jeg elsker. Og så har den stadig tromle bagpå og kan findes med én skive foran hvilket jo er helt i café stilen... Jeg blev så af en kollega rådet til at gå efter 750'eren, da den kørte bedre end 550'eren og selvfølgelig havde mere motorkraft. 

Efter lidt søgen rundt omkring på diverse sider, blev jeg ringet op af en gut som havde en gs750'er stående, med trådfælge, hvilket kun er de første årgange der havde og de fleste er senere skiftet ud med alufælge. Jeg var ude og kigge og efter et stykke tid fandt vi en rimelig pris og så kom der en GS'er med hjem.

Modellen som jeg fik fingre i er en GS750 D fra 78. Det er sidste årgang med trådfælge. Suzuki indså i midten af 70'erne at tiden var slut for store totaktere.  GS750'eren er suzukis første 4takter og blev godt modtaget af diverse motorjournalister da den kom frem i 76. Det var dengang den hurtigste 750'er man kunne få fra japan.  Den imponerede samtidigt ved at den også kunne styre og var stabil..

Efter lidt justeringer og lidt rensning af karburatore kom der liv i gs'eren og den klarede igennem syn uden problemer. Den blev samtidigt toldsynet da den stammer fra tyskland. Afgiften er regnet til 0kr da den er veteran. Jeg venter på at toldogskat sender registrerings attesten.


Sådan så den ud da jeg fik den hjem. Baghjulet er skiftet til originalt trådfælg. Den er ikke køn, men perfekt til Café projekt.

Efter syn var det hjem og strippe den gamle sag for alt, så der kun er det tilbage der ska bygges på.

Taget prisen i betragtning er den faktisk i overraskende god stand. Og er et mere overskueligt og billigere projekt end GT'eren var.  Planen er at den ska laves i samme stil.

Motoren trækker rigtig godt, og lyder sund. Den skulle efter bogen yde omkring 70hk.


4i1 udstødningen har en god dyb lyd.

Forgaflen er blevet sænket 40mm indtil videre. For at få det lave cafe look. Kan være der ska sænkes mere. Bøsninger er lavet af alurør.

Den øverste gaffelbro er blevet slebet glat, og hullerne lukket. 
Normalt sidder der kun fjederen som 'stop' 


Jeg havde ellers købt clipon styr fra tyske Fehling, som er tüv godkendte. Men de fylder for meget og rammer tanken når man drejer helt til siden.  Så er gået i gang med at lave mit eget clipon styr. Det er lavet i sort stål da det alligevel bare ska males sort.



Selve styr pindene er massive aksler, da det gir en slags stabilitet jo tungere de er.

Forleden dag kom mit sæde hjem fra thailand... Det er et cafe racer sæde som 'Motolanna' i las vegas sælger. Www.motolanna.com. Det ser meget fint ud i kvaliteten, og til de penge det har kostet kunne jeg ikke selv lavet sæde ligeså fint og lækkert..

Sædet vipper meget op bagi, og det er helt perfekt da cyklen bliver sænket bagi også, så det er god plads. Jeg ved ik endnu hvor batteriet ska sidde, der er par valgmuligheder, så som ovenpå bagsvingeren bag ved motoren. Under sædet bagi eller under sædet foran... 
Det tog kun posten 6-7 dage at sende fra thailand til dk... 

I dag fik jeg lavet mine clipon styr færdig.. Glæder mig til at prøve dem på motorcyklen

33mm hul før svejsning,mog bagefter drejet op til 35mm og skåret igennem
Man spænder dem ved hjælp af en 10mm umbrako bolt i enden 
De bliver sandblæst og malet sort når jeg har prøvesamlet det hele.

De passede bare perfekt!

Nu fik jeg lavet batteri og elektronik kassen færdig. 2mm aluplade. Der er lavet luft mellem stel og kasse så der kan sættes gummibøsninger imellem. Batteriet kan ikke helt være der pga sædebunden, men det kan være jeg laver kassen dybere så batteriet kommer længere ned


Told&skat har svaret tilbage at jeg ska betale 0kr i afgift. Så er det på plads, og prisen for cyklen har været meget fornuftig.


Jeg har i lang tid gået og drømt om dette speedometer fra det tyske "Motogadget", de laver nogle meget fede speedometre og omdrejningstællere i højeste kvali og med rigtig mange funktioner... Men de er desværre også temmelig peberet..... 

Billedet er taget fra nettet af en tilfældig motorcykel

I dag fik jeg lavet lygteholderne til forlygten. Samme princip som med styrene. 

De bliver malet matsorte efter de er blevet sandblæst. Hullerne til forlygten bliver lavet når de har været prøvet på cyklen.. Så afstanden passer. Holderne klemmer om gaffelbenet med en 6mm bolt

De ska lige bukkes en smule, så de sidder lige hvor bolten spændes i forlygten. Ellers er de perfekte

Skiverne har fået ca 200stk Ø5,5mm huller. Boret med min gamle søjleboremaskine. Jeg borede for med 3,5mm bor, og det tog sgu sin tid før de var færdige..

Den bagerste bremseskive var mere slidt end de forreste og havde slid kanter, som jeg ville rette af. Den blev så god som ny, og ska ha huller som de forreste skiver.

I dag kom mit batteri og lader med posten, det er et specielt Lifep04 batteri med 8 celler som levere ca 15-16 ampere. Det fylder og vejer intet i forhold til et originalt batteri. Det kan vendes og ligges som man vil, og passer perfekt under sædet på GS'eren. Desværre kræver batteriet også en lader som kan lade Life batterier og vedligeholde hver celle i batteriet så den skulle jeg også ha med.

Batteriet vejer kun 850gram(!!)

En vedligeholdesladning er anbefalet af producenten, så det sku afprøves..

Venstre styrkontakt har været åbnet og lavet lidt om i ledningerne så det er mere enkelt til resten af det hjemmelavede ledningsnet. "Pass" knappen har fået ledninger ud af kontakten som istedet ska bruges som knap til at vælge menu på Motogadget speedometeret.

Det er et pille arbejde...

I dag fik jeg lavet og svejst holderen til tændingslåsen fast.

Og bagpå fik jeg sat regulatoren fast. Den passer lige op under sædeskallen. 

Stellet er strippet for alt og er klar til at komme med på arbejde og blive svejst færdigt og pudset. Så ska det og alle delene til sandblæser. 

Den er kraftedme tung den motor!   Den får nok pillet top og cylinder af og lige ordnet lidt med nye pakninger og en gang frisk maling... Det var ellers ikke meningen men ting som disse har det med at gribe om sig..


Så blev det jul! Min dejlige kæreste gav mig denne motogadget omdrejningstæller som jeg har savlet over siden jeg så det første gang! Det er virkelig kram, glæder mig til det ska monteres en dag.
Motoren er blevet pudset over det hele. Cylinder og top er hevet af, for se efter om alt er som det ska være. Og for lettere at male motoren inde i krogene.  Jeg lavede en motorholder på jobbet inden juleferien. Det er meget nemmere og sjovere at rode med motor på et stativ med hjul på.
Desværre er der en gevind tap der er knækket af koblingsnavet, så jeg ska ha fundet en ny. Det må ha været sket ved service, hvor den sikkert er blevet spændt for hårdt.  Den har kørt fint med kun 5 koblingsfjedre, men jeg kan godt lide at tingene er iorden.,