Saturday, February 7, 2015

"Nymalet"

Stellet og de mange små dele er kommet tilbage fra maler og er blevet rigtig godt. Den matte sorte er helt perfekt. 
Tanken bliver malet eller slebet ned til rå metal. Det finder jeg ud af når jeg får samlet lidt mere.
Nye kronrørs lejer fra "PyramidParts".
Ny malet... Ny galvaniseret.... Det blir ikke bedre!
Så blev motoren lagt tilbage i stellet.. Det gik fint.
Min bror og min fætter kiggede forbi og gav en hånd med..
Støddæmperme er blevet samlet igen, og ligner nogle nye.  Det var med handsker og sikkerhedsbriller at jeg løsnede skruestikken og håbede stripsene ville holde. Det gik... Kun 2 skulle klippes over før resten sprang   8-(  )
Det skrider fremad med at samle stumperne... Det går indtil videre over alt forventning.
Den originale gigantiske "630" kæde er gjort klar til at bagsvingeren bliver sat på, da den er "endeløs"
Selv nye racer maskiner med over 3 gange så mange hk køre med mindre kæde end gs 750'eren. De skulle vidst være på den sikre side dengang.
 I dag fik jeg boret lidt huller i bagtandhjulet.
Så blev det ene Firestone dæk monteret..

2 af boltene som holder bremseskiven bagpå har fået sat magneter i enden, så den induktive føler der går til speedometeret kan måle hastighed. De er kun 5mm i diameter og ska sidde med kun 3mm fra sensoren.
Selvom de sidder godt fast, så får de lige en klat sekundlim for at være sikker.

Da jeg alligevel skulle ha gang i drejebænken til fyraften kunne jeg også lave lidt ekstra gejl på bagtandhjulet..

Jeg havde sendt lidt flere stumper til galvanisering i roskilde. Som nyt....
Så er der afbalancering af baghjulet... 3x10 gram sku der til før det var perfekt, det samme med forhjulet. Inden jeg lagde bagdækket på fælgen skulle det rettes en smule op. Så måtte i gang med justere egerne. 3 var helt løse så det var godt det blev ordnet..


Touchdown.. Men den kommer op igen. Den sku ned for at se om højden på dæmperne bagpå passede.. Det ser fint ud.
Karburatorene har været renset helt ned til mindste kringle kroge. Det er bestil rep. Kit til alle 4 med nye dyser og pakninger.
Efterhånden er det kun El arbejde der mangler..

I går kom karburator renoverings delene fra usa. Knap 400kr til alle 4. Flyder højde var helt ad h til så det blev også justeret.

Her sku der gerne komme til at sidde 4 hjemmelavede tragte og K&N filtre

Omdrejningstælleren er monteret. Nu kan det store el-arbejde begynde..


El arbejdet går fremad
Hjemmelavet special bolt til at holde hastighedsmåleren. Gevindet indvendigt er M5x0,5... Det er sgu fingevind så der sku lige bestilles en tap hjem for at klare den. Batteriet er for at vise hvor lille måleren er.
Så kom der liv i speedometeret, alt el arbejde er stort set færdigt. Det meste virkede i første forsøg, og det der ikke virkede blev hurtigt ordnet..  Der mangler en kraftig stelforbindelse mellem motor og batteri, så starteren har ikke været afprøvet endnu. 

En stang aluminium er blevet lavet til tragte.  K&n filterne som dem jeg købt bliver tit brugt til cafe racere. Jeg har købt filterne på overstørrelse, 51mm indvendigt. Karburatorene måler 44mm der hvor filteren ska gøres fast. Her komner tragten til at blive skruet fast med 3 små 4mm pinolskruer. Grunden til at jeg vil ha tragte på, er for at undgå problemer med karburatorindstillingerne. Nogle oplever at det er svært at få motoren til at gå ordentligt efter montering af åbne filtre. Den originale luftfilterkasse har også lange tragte til karburatoren. Jeg tror at der en grund til at de er der.
Da der skulle drejes i den anden ende af tragten, lavede jeg støtte ringe af et emnerør som kunne komme ind i tragten så den ikke blev trykket sammen af klørene. 
Tanken er blevet slebet ned, og nu begynder det sgu at ligne det som var planen!